Yoga for den travle kvinde søndag d.28/2

I går gik vi lidt dybere i yoga filosofien og den symbolik der ligger i nogle af myterne omkring Ganesh. I både de hinduistiske myter såvel som de græske og vores egne nordiske myter kan vi ofte genkende aspekter af os selv i de mange farverige personligheder. På den måde kan vi sige, at selvom myterne er mange tusinde år gamle, er indholdet eller problematikkerne ofte noget der stadig, symbolsk set, sker her i 2016.

I én af myterne om Ganesh lærer vi, at han knækker sin egen stødtand for at kunne skrive det episke værk "Mahabharata" der består af ca. 1,8 millioner ord (i følge wikipedia) og blandt andet indeholder det kendte værk "Bhagavad Gita". Symbolsk set kan det sidestilles med det vi ofte i Vesten betegner som "selvrealisering".

Er yoga selvrealisering?

Ikke nødvendigvis. Men det kan ske, at når vi kommer ned i gear, mærker vi noget andet, end når vi har rigtig travlt. Og når vi gentagne gange mærker os selv, bliver det efterhånden svært at overhøre "beskederne" uden at handle på dem. Derfor kan yoga af og til synes som et selvrealiserings-projekt.

Når vi agerer i en travl hverdag er vi ofte fanget i den sympatiske del af nervesystemet. Der hvor det tit kommer til at handle om kamp eller flugt. Den del af nervesystemet er super vigtig hvis vi møder en reel fare. Den hjælper os med at reagere, lukker blandt andet ned for fordøjelsessystemet, øger vores hjerterytme og får blodet til at pumpe hurtigere, så vi kan præstere. Men hvis vi bliver fanget i det sympatiske nervesystem, så kan vi risikere kroniske fordøjelsesproblemer eller andre såkaldte "stress-relaterede-sygdomme". Vi må altså lære at træne det parasympatiske nervesystem. Eller sagt på en anden måde: Vi må lære at slappe af, så vi mærker os selv igen.

Der er "desværre" ikke en pille eller en opskrift der passer på alle, når vi beslutter os for at lære at slappe af. Et fantastisk redskab til at mærke sig selv er meditation. Men fremfor at gøre meditation til endnu et projekt på listen, må vi starte vores meditationspraksis med at mærke efter, hvordan det giver mening for hver enkelt af os.

Om det er morgen, middag eller aften er for så vidt ligegyldigt. Om din meditation er

- at mærke din puls
- tælle til fx. 6 på ind- og udåndinger
- ligge på ryggen og mærke din mave hæve- og sænke sig
- ytte til et mantra eller et stykke roligt musik
- sidde og kigge på træerne der bevæger sig i vinden
- sidde stille og arbejde dig gennem de lag af billeder, tanker, følelser, reaktioner som svæver forbi på din indre nethinde

eller noget helt andet, er det kun dig der kan bestemme. Og vel og mærke IKKE din intellektuelle hjerne, men noget dybere inde i dig.

Hvis det er grænseoverskridende at sidde eller ligge stille eller hvis du har haft en rigtig travl dag kan du starte med at gøre lidt simple yogastillinger. Måske et twist eller noget hvor du mærker rygsøjlen og bevæger skuldre og hofter lidt. Afspænde dine ansigtsmuskler og derefter stille og roligt begynde at mærke dit åndedræts rytme inde i brystkassen.

Yogaklasser og workshops er fantastiske til at fylde depoterne op, men det er de 5-10 minutter dagligt der, for mange, viser sig at have den største effekt i det lange løb.

Rigtig god fornøjelse med at eksperimentere og lege med hvad der virker for dig.

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Janni, der underviser vores workshops.
Du kan skrive til hende på mail@janniyoga.dk