Fuldmåne yoga hos SimpleDays

En aften i fuldmånens tegn hos Simple Days.   Ordet Hatha refererer ofte til Sol og Måne. Og Hatha Yoga til en praksis i at søge oplevelsen af enhed eller balance mellem de to modsætninger.  

Solen kan referere til det aktive, en gøren, noget maskulint (ikke kønsbestemt, tænk på det som en energi/kvalitet) eller det vi ofte bedre kender som yang. Forestil dig en varm sommerdag med bagende sol fra en skyfri himmel hvor du efter bare 20 minutters solbadning kan blive forbrændt og føle dig helt træt eller drænet.   Månen kan referere til det passive, en praksis i at være, det feminine (ikke kønsbestemt, tænk på det som en energi/kvalitet) eller det vi ofte bedre kender som yin. Tænk på månens næsten sølvagtige kølende lys overfor solens brændende lys.  

Netop månens lys kan have en helende virkning, særligt på os kvinder, hvis vi lader os bade i fuldmånens skær og kan sammenlignes med det der i den indiske mytologi betegnes som amrta [amrita]. Hvis du føler dig drænet, udkørt eller stresset kan du eksperimentere med at lade dig bade i månens kølende lys og se om det har en positiv effekt på dig.  

Også i forhold til den kvindenlige cyklus er der sammenhænge med månens cyklus. Det siges at hvis vores cyklus er i balance menstruerer vi ved nymåne og har ægløsning ved fuldmåne. (For nogle kvinder er det omvendt). Og månens  cyklus fra nymåne til næste nymåne er ca 28-29 dage ligesom de fleste kvinders cyklus. Hvis din menstruation er uregelmæssig kan du i en periode eksperimentere med at holde øje med månens cyklus og lade dig bade i månens lys så ofte som muligt, uanset hvor den befinder sig i sin cyklus. Det kan i nogle tilfælde gøre din menstruations cyklus mere regelmæssig.  

Tillad dig selv at være nysgerrig og eksperimenterende og afprøv om det virker på dig... Hvis du har lyst.